mandag, maj 29, 2006

Hvepsebo - hvad har det med træer at gøre????

For ca. 200 år siden kom en tysk præst ved et tilfælde til at kigge på hvepsene i naturen. Han så hvordan de tyggede træ, blandende det med spyt og brugte blandingen til at bygge deres hvepsebo med. Se eks. af sådan en bolig.På den måde opstod ideen med at fremstille papir af træ!

Vi bygger fuglehus!





Hvis vi skulle bygge/lave et eller andet at træ, blev vi hurtig enige om at det skulle være et fuglehus. Efter at ha´fået handlet ind, gik Jonas igang. Og efter et par timer var han færdig og meget stolt. Nu håber vi bare på at der er nogen der vil flytte ind til foråret?

Vi laver genbrugspapir!










Idag startede projekt "genbrugspapir". Vi har samlet æggebakker, gamle servietter, en avis og noget papir. Vi river de forskellige ting i strimler og kommer dem i en balje med vand. her komme det til at stå natten over. Vi hælder vandet fra og kommer det i en blender.Hvis det er nødvendig spæder vi lidt vand til, så "massen" kan glattes nogen lunde ud til et stort eller mindre stykker papir. Ligges i pres/tørre mellem viskestykker og voila.....det fineste genbrugspapir!
Med i projektet var mine børn på 4, 5 og 8 år. ( der er 2 potitentielle SFO børn efter sommerferien)

Nu har vi så haft fingrene i det.......børnene går op i det med liv og sjæl. Div. iturevede ting har nu stået natten over i vand, og børnene konstaterede at det lugtede som bare pokker - nærmest som råden blomstervand.....ikke rart! Vi fik hældt vandet fra så godt det kunne lade sig gøre og derefter kommet det ned i blendere. Min søn synes lige i første omgang at det var "virkelig klamt", men da han så overmandede sig og puttede hænderne ned i det var det jo ikke spor slimet, som han havde en forestilling om. Nu var hans eneste bemærkning bare, at det lignede en hel frisk kokasse!!!!
Vi fik det glattet nogenlunde ud på et viskestykke på gulvet hvor de varme rør ligger højt og et viskestykke oven på igen. Derefter kom vi en tung ting over, så det ligesom kan blive presset.
Nu er vi spændte på hvor længe det går før det tørre, for det er meget fugtig....

Det har ligget i 2 dage og er stadig ret så fugtigt, så derfor besluttede jeg at komme de i ovne på 50 grader. Efter en time var papiret hel tørt!

Læreplan


torsdag, maj 11, 2006

"Skovaktiviteter" på min biotop.

I denne netperiode har jeg valgt at arbejde med skovaktiviteter set fra en økologisk vinkel, motorisk-sundhedsmæssig vinkel samt kulturhistorisk vinkel.Jeg bestemte mig hurtigt for at den økologiske vinkel skulle være at finde og undersøge insekter. Måden hvorpå jeg havde tænkt mig det skulle foregå, var ved at lave en gravefælde. Det vil sige ved at grave et syltetøjsglas ned, så kanten af dette flugter jordoverfladen. Som lokkemiddel bruger jeg syltetøj.Efter at have gravet mit syltetøjsglas ned, går jeg hjem for at få et bedre overblik over hvordan det nu lige er det der med insekter……Jeg finder ud af at vi ofte er tilbøjelige til at kalde alt småkravl for insekter, for som der står i Børn dyr & natur af Bent Leicht Madsen, forlaget Børn og unge, 1 udgave 6 oplag fra 1996, findes groft skitseret:
  • Rigtige insekter: De har som voksen seks ben
  • Edderkopper, mejer og mider: De har otte ben
  • Tusindben: Har mange ben, men ikke tusinde. De har to par ben på hvertled.
  • Skolopender: De har et par ben på hvert led.
  • Krebsdyr: F.eks. vandlopper og bænkebidere

Der er en meget vigtig forskel på insekterne og de andre:

Insekterne inddeles i en gruppe med fuldstændig forvandling og en gruppe med en ufuldstændig forvandling.Insektgruppen med den fuldstændige forvandling har en udvikling der går æg – larve – puppe – og så æg igen. Insekter vokser kun i larvestadiet og kommer ud af puppen i færdig størrelse. Fra den gruppe kender vi : Biller, fluer, hvepse, guldsmede m.m.Den anden gruppe med ufuldstændig forvandling, de går gennem stadierne æg – nymfe – voksen. Her lægger nymfen en lille udgave af den voksne. Fra den gruppe kender vi græshopper, kakerlakker, guldsmede, ørentvist e m.m.
Med denne viden i baghovedet, bliver det meget spændene at se hvad jeg fanger i min gravfælde???


De didaktiske/pædagogiske overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med min ”gravefælde” har været at give børnene en fornemmelse af hvad det er for nogle insekter der gemmer sig i vores natur. Og give dem den fornøjelse/spænding det er ved at lokke dem frem fra deres skjul.Forsøge at artsbestemme dem ved hjælp af bøger hjemme i institutionen inden de slippes løs igen. Endelig er det at formidle viden til dem omkring de forskellige former for ”insekter” der findes og samtidig fortælle dem lidt om fuldstændig –og ufuldstændig forvandling af insekter.

Insekters forvandling


Her har jeg forsøgt at tegne forvandlingen hos et insekt som er fuldstændig og en som er ufuldstændig.

Motorisk -sundhedsmessig vinkel


Jeg har grublet længe over hvad man kunne lave af motorisk – sundhedsmæssig aktivitet på min biotop, og er kommet til den erkendelse at det ikke er noget ideelt sted for såden en aktivitet, så derfor har jeg taget en beslutning om ”fiktiv at lave en aktivitet” som så foregår i en skov jeg passerer når jeg kører ind mod Mons. Lige nu står skoven med den mest fantastiske lilla skovbund jeg nogen sinde har oplevet, så her må det bare være……stadig fiktivt, for de ville jo være synd at træde de smukke blomster ned!

Aktiviteten som jeg vil lave med en gruppe børn på 7-8 år er fundet i bogen: Børn, dyr og natur af Bent Licht Madsen; Børn og Unge 1988, 1 udgave 6 oplag udgivet 1996, side148.
Aktiviteten hedder ”jægerstien” og går ud på at jage. Man tager en uldsnor i et træ, og går zig-zag tur ind i skoven med snoren efter sig. På den måde kan man afmærke en sti, som en jæger skal gå af. Et barn udnævnes som jæger, og må kun gå langs mad uldsnorden. Det er nu de andre børns opgave at gemme sig så tæt ved stien som muligt. Hvis jægeren på sin vej ser de andre børn ”skyder” han/hun dem ved at råbe deres navn.


Didaktiske/pædagogiske overvejelser
I forhold til det motorisk – sundhedsmæssige, så skal børnene ud hvor der er højt til himmels. De skal ud og have noget frisk luft og motion, og hvor kan man bedre få det end ude i naturen. Børnene kan få timer til at gå med at lege på ”verdens bedste legeplads” uden hjælp fra den voksne. Men det er jo heller ikke noget i vejen for at den voksen kommer med forslag til leg .
Ifølge Vygotsky: Udvikler leg vilje, målrettethed og socialforståelse.
Fastholde en bestemt adfærd, ved at påtage sig en rolle – handle ud fra ideer og forestillinger.
Udvikling af sproget er en af de vigtigste funktioner legen har.
Sproglig symboliseringsevne til stadighed forbedres = fantasivirksomhed bliver mere og mere kreativ.

Elsket og hadet!

For at runde den kulturhistoriske vinkel bare en lille smule, har jeg på nettet fundet denne lille historie:

Elsket og hadet
Under indtryk af den kolde krig sang den kendte entertainer, Ib Schønberg i Cirkusrevyen 1954 en sentimental, lille vise om mariehøns. Den blev årets hit, og omkvædet huskes sikkert stadig af mange:

"Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejrItalic
Flyv op gennem skyerne - imens jeg venter her,
Flyv op efter alt det, vi ønsker hver især:
Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr".

Men 35 år senere ønskede alle danskere bare, at samtlige mariehøns fløj langt, langt væk og aldrig viste sig igen. For i juli 1989 optrådte de små biller i så vældige sværme at de var en regulær plage allevegne. De bed, så det sved - og så generede de tilmed trafikken!Det tog sin tid før de ellers så nyttige og kønne mariehøns genvandt deres gamle popularitet og igen fik velmente ønsker med, når de blev sendt op imod himlen...

Kilde:http://www.danmarksinsekter.dk/mariehons.htm

Kan de mon ikke lide mit syltetøj???




Jeg har nu i tre dage løbet og kigget til min "gravfælde " hvor jeg har kommet lidt syltetøj i bunden, og til min store forundring er der altså kun en lille regnorm der er "gået" i fælden. Så derfor besluttede jeg (pga. tidspres) at jeg ville lidt igang med min sugeflaske sammen med børnene. Følgende var hvad vi fangede: Store og små myre, store og små bænkebidere , et tusindben :-) og en toplettet mariehøne og sidst men ikke mindst en lille edderkop. Min søn råbet på et tidspunkt på mig at jeg skulle komme og se, og på hans hånd sad der to mariehøns og "hyggede sig" Se evt. Overstående link for at få lidt mere viden omkring disse små halvkugleformede biller, der ofte bliver brugt som biologisk bekæmpelse af skadedyr i gartneriernes væksthuse eller bænkebiderene som er de eneste krebsdyr, der har tilpasset sig et liv på land.

Så stor..............siden sidst og majestætisk!



Det er helt fantastisl som planterne skyder i vejret hernede for tiden. Denne lille plante har i tidliger set et billed af( rul evt. ned på bloggen), og her små 14 dage efter er den blevet så stor......Tager man så et kig ud over hele biotopen, kan man se at de skyder op over alt - høje og majestætiske se de jo ud ikk? De højeste var ca. 1
meter, måske lidt højere.

4 gange den samme!


Synes det kunne være meget sjovt at vise udviklinge/forskellige stadier af samme plante.
Denne bregnelignende plante står ud over hele min biotop, og er kommet frem her de sidste 14 dage.

Dejlig lysegrøn plante.


Når jeg lukkede øjnedne og mærkede på bladene på denne plante minded det meget om fornemmelsen når man rører ved et blad fra en lamører. Det er det jo ikke for så vidt jeg husker er lamøre mere hvidlige i farven. Og så vokser de vist som små buske ved jorden.

Yndiget tæppe af hvide blomster!


Der var ligesom kommet et lille område på biotopen med dette "blomstertæppe". Jeg har også her forsøgt at finde ud af hvad de hedder disse små søde blomster, men igen uden held - øv.

Hvad er mon det for en plante?


Jeg undre mig virkelig over at jeg ikke har lagt mærke til denne plante før nu, men ikke desto mindre er det tilfældet. Pludselig står den der bare med sine ranglede facon. Umiddelbart syner den ikke af noget særlig, men når man så får den kigget rigtig efter, så har den faktisk rigtig fine søde små blade. Jeg duftede til den, men den har ikke nogen speciel gennemtrængende duft. Hvad kan det mon være? Synes ikke jeg kunne finde noget om den i min "Danmarks Flora" af Kirsten Tind.